Kløften Park

2019

BYGHERRE
Kløften Park ApS

ADRESSE
Aastrupvej, 6100 Haderslev

ROLLE
Totalrådgiver

ANVENDELSE
Nybyggeri

OPFØRELSE
2016 – 2019

STØRRELSE
3.400 m2

Med en fantastisk beliggenhed først på Aastrupvej og ind mod Kløften Park i Haderslev er opført fem punkthuse i tre etager med i alt 30 ejerlejligheder på varierende størrelser fra 76 m2 til 139 m2. Boligerne ligger i historiske omgivelser i hjertet af Haderslev. De er opført i en stil og materialer, der er nøje udvalgt under hensyntagen til den omkringliggende fredede bebyggelse.

A78 Arkitekter har suppleret Haderslev Kommune i forbindelse med lokalplanlægningen for området, og har herved været med til at varetage bygherres interesser, mens der samtidig er taget hensyn til omkringliggende bebyggelse og nærmiljø. Formålet har været at skabe en bebyggelse, der kan bidrage med noget positivt til det offentlige rum.

A78 Arkitekter har efterfølgende varetaget rollen som totalrådgiver og forestået udarbejdelse af udbudsmaterialet, herunder varetagelse af rollen som sikkerhedskoordinator. Der er efterfølgende blevet ført tilsyn af bebyggelsen, hvor imens byggeledelsen og sikkerhedskoordinatorrollen er varetaget af hovedentreprenøren.

Andre projekter