Søslangen er et alment boligbyggeri på Haderslev Havn. Den svungne bebyggelse skaber varierede udsigter, beskyttede uderum og stærke fællesskaber i mødet mellem by og fjord. Projektet forbinder den eksisterende by med den nye havneudvikling og danner ramme om et aktivt hverdagsliv med adgang til vandet.
Bygherre
Haderslev Boligselskab (Domea)
Omfang
7.962m2
Sted
Haderslev
Type
Almene Boliger
Periode
2011
Status
Opført
Søslangen – En bebyggelse i bevægelse, der forbinder by, havn og hverdagsliv.
By og fjord i samspil Søslangen er et alment boligbyggeri placeret centralt på Haderslev Havn, hvor bebyggelsen indgår som en aktiv del af mødet mellem by og fjord. Projektet er udviklet med fokus på at skabe moderne boliger, der både forholder sig til stedet og bidrager til et levende havnemiljø.
En form der skaber variation Bebyggelsen er organiseret i en karakteristisk, svungen form, der åbner sig mod omgivelserne og skaber varierede kig til vandet. Samtidig danner formen mindre, beskyttede uderum, hvor ophold og fællesskab kan finde sted i læ for vinden fra fjorden.
Fællesskab på taget De fælles tagterrasser udgør et centralt element i bebyggelsen. Her samles beboerne om udekøkkener og opholdszoner, mens udsigten over Haderslev Fjord danner en markant ramme om hverdagslivet. Tagfladerne fungerer som et supplement til de private boliger og styrker den sociale dimension i bebyggelsen.
En del af en større sammenhæng Søslangen indgår som en del af en større helhed på havnen, hvor boliger, erhverv og uddannelsesinstitutioner tilsammen danner grundlag for et nyt og aktivt byliv på de tidligere havnearealer. Bebyggelsen er med til at binde den eksisterende bystruktur sammen med den nye udvikling på havneområdet.
Ved opførelsen i 2013 blev projektet udvalgt som eksempel på fremtidens almene boligbyggeri og indgik i præsentationen af Haderslev Havn ved det kongelige sommertogt, hvor Hendes Majestæt Dronning Margrethe II besøgte byggeriet.
“Vi har valgt den her bygning, fordi den udgør en en del af den treenighed, som er det spændende i området hernede; hvor vi både har boliger, vi har erhvervsvirksomheder, altså arbejdspladser, og så har vi mere kulturelle undervisningsinstitutioner. Så man har basis for at skabe liv – og hvor den her boligbebyggelse samtidig er spændende, nytænkende, og sammenhængsgivende mellem den gamle karréstruktur og det nye område her.” — Søren Kistorp, Udviklingskonsulent, Haderslev Kommune, Beboerbladet 2013