Sløjfen, Kongelunden 

Projektforslag til åben arkitektkonkurrence for Aarhus Kommune, der styrker Kongelunden som samlet destination. Forslaget samler områdets naturkvaliteter i et sammenhængende forløb med fokus på bevægelse, ophold og formidling.

Bygherre

Århus Kommune 

Omfang

Sted

Kongelunden, Århus 

Type

Kultur

Periode

Status

Arkitekt Konkurrence 

Sløjfen – et sammenhængende greb i det grønne

Aarhus Kommune ønsker at gøre op med oplevelsen af Kongelunden som et fragmenteret udflugtsmål og i stedet styrke området som en samlet destination for hele byen. Ambitionen er at demokratisere området og skabe plads til både sport, rekreation og fordybelse – i tæt samspil med naturen.

Forslaget Sløjfen organiserer området gennem et sammenhængende forløb af oplevelses- og motionsruter, der smyger sig gennem skoven og binder de eksisterende attraktioner sammen. Ruterne skaber en varieret helhedsoplevelse, hvor bevægelse kombineres med ophold, observation og nye mødesteder i landskabet.

Projektet tager afsæt i analyser af skovens struktur, tæthed og liv. Træernes placering, højde og dimensioner har haft direkte indflydelse på ruternes forløb, så indgrebene tilpasses de eksisterende forhold. Målet har været at arbejde med skovens præmisser og bevare dens karakter.

Med Sløjfen løftes Kongelunden som en samlet oplevelse af natur, kultur og aktivitet. Projektet inviterer flere besøgende ind i det grønne og synliggør de mange kvaliteter, der allerede findes i området – nu forbundet i en klar og oplevelsesrig struktur.

Fotos og Illustrationer:

A78 Arkitekter