Huset er beliggende på Råmaen i udkanten af byen Gislev i Fåborg-Midtfyn Kommune.
Bygherre havde ønsker om at ombygge det eksisterende hus fra slutningen af 1800-tallet til et moderne hus, der stadig skulle beholde udtrykket fra det traditionelle bondehus. Huset er udført med hvidpudset facade og saddeltag i mørk teglsten med valm. 1 salen har loft til kip og skunkvæg.
I processen er der taget højde for en optimal planløsning, med forskellige afdelinger af beboelsesrum.
I stueetagen er et indgangsparti med entré, bad og bryggers samt trappe til 1. sal. Det tilstødende rum er en stor stue / køkken-alrum med adgang til terrasse og udsyn til både gårdsplads og baghave. I husets anden længe er indrettet den mere private afdeling med soveværelse, bad og walk-in-klædeskab samt et gæste- / børneværelse. Mod nord og skæl er en indbygget carport med god plads til opbevaring.
1. salen er indrettet med endnu en stor opholdsstue samt en arbejdsafdeling med 2 kontorer. Herfra er der adgang til stort disponibelt rum.