I dette projekt har A78 Arkitekter varetaget rollen som totalrådgiver i renoveringen af Nordborg Andelsboligforening. En central del af denne opgave bestod i, at foretage vinduesudskiftning i afdelingens 91 boliger. Arbejdet omfattede udskiftning af vinduer i facade og tag med dertil hørende følgearbejde ved inddækninger, tagbeklædning, lysninger med mere. Flere steder var det også påkrævet med udskiftning af overliggere. Renoveringen skulle foretages uden genhusning. Orientering, inddragelse og detaljeret planlægning og koordinering, har sikret god forventningsafstemning og et godt samspil med afdelingens beboere både på lang og kort sigt. Der var fokus på brugerinddragelse og et godt samarbejde mellem de involverede parter. Det lykkedes at få vinduesudskiftningen foretaget under hensyntagen til beboernes fortsatte hverdag i boligerne under byggeperioden. Renoveringen var ustøttet og blev finansieret alene af afdelingen selv.