Koldinghallernes nytilbyggede foyer er samlingspunktet mellem de to eksisterende haller. Her Her er en café med tilhørende storkøkken, reception og toilet- og omklædningsfaciliteter. Fra foyeren er der adgang til de to ældre haller samt til den nye multihal. Multihallen har indbygget springgrave og trampoliner i gulvet, og kan opdeles med mobilvæg. Således kan der være flere aktiviteter i hallen på samme tid.
I det nye byggeri er der indrettet kontorer til KIF drift og KIF Håndbold Elite, der har fået flotte administrationslokaler. På 2. sal er der indrettet faciliteter for brydeklubben KIF Brydning, som har fået en stor sal med tilhørende klublokale, omklædning og sauna.
Samme etage huser desuden den store restaurant, der kan opdeles i flere rum og bruges til kurser, konferencer eller fest. Her er også indrettet fine faciliteter til sponsorer, der har mulighed for at leje en sky-boks med godt udsyn til Koldinghallen og egne private tilskuersæder. Her kan KIF-Koldings håndboldkampe opleves uforstyrret. Derudover er der for sponsorerne en VIP-lounge med bar og kig til Koldinghallen.