Klostertoppen er udviklet med henblik på skabe boliger, der understøtter beliggenhedens eksisterende terræn, natur og udsigt. Hensigten er, at fremme naboskabet og lokalsamfundet efter kontekst, omgivelser, demografi og kultur. Klostertoppen er placeret mod kysten og fjorden i en sydøstlig retning. Kysten og stranden kan tilgås fra bebyggelsens interne sti, på mindre end fem minutters gang fra boligerne. Punkthusene høje placering giver en flot udsigt over kyst, fjord og by. Udsigten gør, at “havet bringes indenfor i hjemmet”
Her er grønne og naturskønne områder, stier, badestrande og opholdszoner. Mod nord finder man dagligvarebutikker, daginstitutioner, skoler, kulturelle seværdigheder, byliv og specialforretninger. Herunder et museum, fitnesscenter, tøj- og cykelbutikker. Fra punkthusene har man 70 meter til strand og 150 meter til flere forskellige dagligvarebutikker. Den centrale placering i Nykøbing Mors gør det nemt at komme til og fra byens skoler, som ligger henholdsvis 500 meter og 1,7 kilometer væk. På den måde, ligger Klostertoppen i overgangen mellem by og natur.
Klostertoppen har et moderne udtryk med en facadebeklædning primært bygget op af de rødlige og mørke skærmtegl. Skærmteglene er et keramisk materiale, som er beslægtet med en klassisk teglsten. De skærmtegl vi benytter er påhængte, og har dermed ingen reel bæreevne, de skærmer blot bygningen mod sol, vind og vejr. Hver lejlighedsbygning har sin egen unikke facadebelægning i rødlige og sorte teglnuancer.
Alle materialer i punkthusene, er udført i ensartede nuancer, for et samlet homogent udtryk. Herunder bygningernes sokkel som er lavet i et betonfundament, som er blevet indfarvet i en nuance, som passer til bygningens øvrige materialer. De forskellige farver giver hver enkelt bygning et unikt og genkendeligt særpræg, der skiller sig ud i bymiljøet. Uden at bygningerne falder uden for det øvrige udtryk i bybilledet.