Grundtvigsparken

2016

BYGHERRE
Boligforeningen B42

ADRESSE
Grundtvigsparken, 6400 Sønderborg

ROLLE
Totalrådgiver

ANVENDELSE
Almene familieboliger

OPFØRELSE
2016

ANVENDELSE
15.697 m2

I den sydlige del af Sønderborg ligger Grundtvigsparken, som er et alment boligområde med boliger i et og to plan. Området bestod tidligere af et større skolekompleks, som husede en teknisk skole. Skolen blev delvist nedrevet og den resterende bygningsmasse og området blev omdannet til boligområde. A78 Arkitekter var totalrådgiver på projektet og stod for samtlige opgaver fra skitsering frem til aflevering, herunder projekteringsledelse, IKT-ledelse, tilsyn og byggeledelse. Fokusområder i forbindelse med projektet var nærvær, tryghed og ejerskab. 

Grundtvigsparken består af 106 almene boliger, der varierer i størrelsen fra 76 m2 til 115 m2. Da boligerne er individuelt indrettet, blev der i forbindelse med udarbejdelse af planløsningerne holdt individuelle møder med de kommende beboere, så beboernes ønsker kunne imødekommes.

Udover boligerne består Grundtvigsparken også af et større fællesområde indeholdende svømmehal, motionsfaciliteter og område til spisning og socialt samvær. Derudover er den tekniske skoles gamle aula blevet ombygget til festsal og i forbindelse hermed er der etableret gæsteværelser. Et vigtigt element i projektet var, at beboerne i parken skal komme hinanden ved og derfor var det vigtigt, at fællesområderne indbyder til socialt samvær og sociale arrangementer.

Andre projekter